Når man laver en film til de sociale medier, er det vigtigt at tænke over, hvordan man leverer den information, der gerne skulle ud til følgerne.

Man kan med fordel tage udgangspunkt i ”elevatorprincippet”:
Du stiller dig ind i en elevator med din kunde (i dette tilfælde din seer), og har nu fra dørene lukker, indtil de åbner igen, til at formidle dit budskab – dvs. som regel 30-60 sekunder.
Hvad er det vigtigt at sige på den tid? Frem til pointen hurtigt, præsenter dig selv og dit budskab og brug den resterende tid på at uddybe lidt.
Og det hele skal formidles klart, tydeligt, roligt og velovervejet, så ingen kommer til at være i tvivl om dit budskab.

En person der taler til kameraet kan gøre formidlingen af information mere personlig for seeren, men det afhænger både af måden hvorpå personen taler, og hvad selve emnet er. I nogle tilfælde er ”objektet” i filmen (altså emnet i sig selv) en fysisk eller meget visuel ting, og der kan det være en bedre idé at benytte en voice-over, i stedet for en person, der taler til kameraet.

Nogle enkelte retningslinjer i forhold til det at tale på film:

  • Tal tydeligt! Alle skal kunne følge med og forstå, hvad der bliver sagt.
  • Tænk over tempoet – går det for hurtigt?
  • Brug undertekster, så folk, der ser filmen uden lyd, stadig kan få pointerne med.
  • Brug en mikrofon af en art, hvis der er risiko for larm eller du skal et stykke væk fra kameraet.

Når man laver de her korte smartphonefilm, er det selvfølgelig væsentligt, at man kan levere sit budskab på omkring 1 minut, og helst med hovedpointerne indenfor de første 10 sekunder, men man er nødt til at lægge vægt på, at formidlingen er i orden.
Kan man forklare en proces eller dele en nyhed med simple, korte formuleringer, så skal man gøre det – de lange, tekniske forklaringer, bør man nok gemme til et tekstmedie, der kan følge filmen.

Skriv et manuskript til at starte med, hvor du kortlægger, hvad du gerne vil sige, og øv dig så på det, indtil hovedpointerne står klart og tydeligt for dig. Men lad endelig være med, ord for ord, at lære det udenad – det virker bare stift og kunstigt, når nogen lirer en på forhånd indlært tale af. Du skal have styr på pointerne, men selve talen skal være dine egne ord. Ellers virker det ikke troværdigt.

Det er en kunst at få det hele til at gå op i en højere enhed, og man kommer til at lave mange versioner, før man er tilfreds – men det er det hele værd!