Når man laver film, er samarbejde en rigtig god ting, så arbejdet kan fordeles mellem to. Dermed får man bedre mulighed for at koncentrere sig om sin konkrete opgave, og skal ikke tænke på både sine ord og at holde kameraet stille.

Vi er som regel to om hver film, så én holder kameraet (altså telefonen), og én står foran kameraet og snakker – det giver en frihed til at lægge vægt på færre ting, for at multitaske bliver aldrig den bedste løsning i en produktionssituation. Det kan dog godt blive nødvendigt, og derfor har vi et stativ til formålet.

Det behøver ikke være det mest imponerende i verden, vores er et Joby GripTight GorillaPod, som koster et par hundrede kroner på nettet. Det smarte ved netop dette er, at man kan dreje benene i mange led, så man kan sætte det fast mange forskellige steder, f.eks. på kanten af et bord, en hylde eller en computerskærm.

Vores smartphonefilm har som regel en person i fokus, som fortæller om et eller andet, hvorfor lyden også optages i samme omgang, men hvis filmen skal vise et objekt, kan det være en idé at optage lyden eksternt og lægge på som en voice-over efterfølgende.
De fleste apps til videoredigering (f.eks. Adobe Premiere Clip eller FilmoraGo) kan gøre dette meget let, og det kan være den nemmeste måde at få det hele til at fungere på, hvis man kun er én person til at lave filmen. Så kan man i første omgang filme objektet, og i anden omgang lave et speak, der kan lægges over bagefter. Man har dermed mulighed for at eliminere fejl og dårlige formuleringer, som nemt kommer frem, hvis man gør det hele i ét hug.

Man kan også klippe billeder af produktet ind over personen der taler, så man får en halvvejs voice-over og halvvejs reallyd. Det kan fungere rigtig godt, og give masser af liv til filmen – og liv er dét, der ofte holder seeren fast. En gennemredigeret film er ofte sjovere at se, end bare én sekvens med det samme motiv, men det er ikke nødvendigvis nødvendigt at klippe i en smartphonefilm med et forholdsvis simpelt budskab – det snakker vi mere om i et senere afsnit.

Man kan sagtens kombinere de forskellige teknikker – sammen og alene – i den samme film (præcis ligesom vi gør, netop for at illustrere dette), men det kan godt blive en noget flad oplevelse, at gå fra den ene vinkel, der bevæger sig, til den næste, der ikke gør.